”Jeg lærte at mod ikke var fravær af frygt, men sejren over den.
Den modige mand er ikke ham, der ikke føler sig bange, men ham der besejrer denne frygt”.
Det sagde Nelson Mandela efter 27 års fangeskab i et af verdens mest berygtede fængsler.
Det er lige præcis også sådan, jeg ser arbejdet med angsten.
Du kan ikke få angsten til at gå væk uden at føle og mærke frygten eller være pokkers bange.
Det er ganske normalt.
Frygten er en del af processen. Så forvent at den er hos dig.
Men hvorfor er det egentlig så pokkers svært?
Det fortæller jeg dig nu. Læs også: Angst meditation
Når du møder frygten
Når du møder noget, du frygter, er den mest almindelige reaktion at stoppe op – at blive handlingslammet. Rent fysisk begynder dit hjerte at banke hurtigere. Du bliver tør i halsen. Du begynder at hyperventilere. Og din mave vender sig.
Frygt er en af de følelser, der begrænser os allermest her i livet og kan gøre det igennem et helt liv. Frygt ødelægger vores lykke og glæde, fordi den holder os tilbage fra de ting, vi godt kan lide eller elsker at lave.
Den gode nyhed
Modgiften til frygt
Modgiften til frygt som den kloge Hr. Mandela sagde så rigtigt er MOD. Læs også: Venner der svigter
Du bliver nødt til at være modig – at turde springe ud på dybt vand. Ikke så dybt at du ikke kan svømme.
Men hvor du tager ét skridt ad gangen, der passer til dig og respekterer den situation du er i. Se også: 3 simple tips til at få dine angstanfald væk
Godt skrevet….det er bare så svært.. alene tanken om at være modig , kan hæmme mig i at tage springet.
KH.
Det kan også være svært – men det hjælper altid at tage et LILLE skridt ad gangen – det kan gøre den udfordring du står overfor håndgribelig. Det er ihvertfald sådan jeg selv arbejder med angst 🙂