Min søster er 24 år og har angst.
Hun fortalte mig det ikke selv, men jeg fik mistanke om at der var noget galt, faktisk ved at tilfælde.
Jeg snakkede med hende, og hun fortalte at hun har haft en del anfald i løbet af efteråret, og at hun nu ville kontakte en psykolog, som hun går hos nu.
Det er sådan set meget godt, at hun er i behandling, men det der bekymrer/bekymrede mig er, at hun ikke ville fortælle det til vores forældre.
Hun har dog nu fortalt min mor det, fordi jeg bad hende gøre det, og det var nok ikke den bedste idé set i bakspejlet, at jeg pressede hende til at fortælle min mor det.
Men jeg ønskede bare, at hun kunne få min mors støtte og hjælp, og at jeg ikke behøvede at lyve for min mor for at holde på hendes hemmelighed.
Min far ved det stadig ikke, og hun har ikke lyst til, at fortælle ham det - sikkert fordi de to ikke kommunikerer så godt sammen, på trods af at de begge har gode intentioner - de forstår nok bare ikke hinanden.
Mit spørgsmål er så: Hvad gør jeg? Læs også: Overfladisk vejrtrækning - Får jeg nok luft?
Jeg ved min søster har det skidt.
Skal jeg fortælle min far det?
Eller holde hendes hemmelighed?
Er det fair overfor min far? og omvendt overfor min søster?
Jeg ved min far gerne vil støtte hende, men de er som sagt meget forskellige.
Og hvordan håndterer jeg, at hun generelt ikke vil tale med nogen om hendes angst (bortset fra psykologen) - er det godt nok, at hun kun taler med hende?
Jeg føler mig lidt som en hund i et spil kegler. Læs også: Osteklokke fornemmelse, er jeg den eneste?
Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal og ikke skal gøre.
Så jeg håber på at få lidt klarhed og måske et godt råd.
Hilsen Mette
Kære Mette
Ud fra det du skriver forstår jeg, at du er bekymret for din søster samtidig med at det er svært for dig at holde på hendes hemmelighed over for jeres forældre.
Det er naturligt og almindeligt, at din søster er sårbar over for at fortælle andre om hendes angst, som ofte kan være svær at sætte ord på og forklare både for hende selv og andre.
Lægges det oven i, at din søster og særligt jeres far ikke kommunikerer så hensigtsmæssigt, kan jeg egentlig godt sætte mig ind i, at det bliver meget, meget svært at inddrage ham i det. Se også: 3 simple tips til at få dine angstanfald væk
Det kan være grænseoverskridende over for din søster at fortælle jeres far om hendes problematik – akkurat ligesom du skriver, det nok var, at du pressede din søster til at fortælle jeres mor om angsten.
Din søster kan have brug for fortrolige, der prøver at forstå, og som forsøger at bevare og forsvare hendes grænser.
Processen hos psykologen kan måske også hjælpe til, at hun for eksempel får bearbejdet og får talt med psykologen om jeres fars og hendes relation. Se også: Guided meditation - Tæm dine angst tanker og panikanfald
At din søster taler med psykologen om sine problemer er en rigtig god start, som på sigt måske kan udvikle sig positivt i forhold til hendes mere generelle åbenhed over for andre.
Men åbenhed kræver også tillid og forståelse (særligt i starten) fra de, der inddrages i din søsters personlige og private rum.
Med venlig hilsen
Marie Ulstrup Pedersen, cand.psych.aut.
Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen
