Jeg lider af agorafobi med panikangst – dette har jeg haft de sidste 5 år. Jeg fik det på grund af stressnedbrud på jobbet, og så fik jeg det værre, da jeg var gravid i 2010.

Jeg er angst for bus, tog og metro og for selv at køre bil. Hvis jeg kører med andre har jeg ingen problemer. Her i vinters kom jeg på et 6-ugers angsthåndteringskursus på Fobiskolen i København. Det hjalp mig rigtig meget til at forstå min angst, og det har gjort, at jeg går mere og mere ud. Jeg føler mig bedre tilpas nu.

På Fobiskolen eksponerede jeg bus, tog og metro med en assistent, og det gik meget fint. Men da jeg skulle stå på egne fødder gik det galt. Jeg er hunderæd for at bruge transportmidlerne ALENE! Jeg går i panik og bliver så rystet, at jeg ikke tør eksponere mere.

Hvordan lærer jeg at stole på min krop og også være i min krop? Jeg ved udmærket godt, at jeg ikke dør eller falder om – men midt i angstanfaldet mister jeg fuldstændig fornuften og jordforbindelsen. Det er bare rigtig hårdt, når jeg får anfaldene i fx bussen. Jeg reagerer ret voldsomt fysisk, og det slår mig helt ud.

Hvis du har nogle fif, vil jeg være dig meget taknemmelig. Jeg vil gerne have styr på min angst, så jeg ikke er så hæmmet i min hverdag. Endnu en gang tak for dine gode råd og vejledning.

Mange hilsner
Hannah

Kære Hannah


Jeg forstår dig fuldstændig med hensyn til at tage bus, tog og metro. Jeg har selv været i samme situation, og det er ganske frygteligt!

Hvis jeg var dig, så ville jeg vælge en dag, hvor du beslutter dig for at køre i bus, tog eller metro. Nu ved jeg ikke, om der er nogle af transportmidlerne, der bedre end det andet. Men hvis bussen er bedre end toget, så start med bussen. - Gør det til et projekt!

Den dag du skal tage bussen, så notér du alle dine tanker i en bog/hæfte. Du vil nemlig have en masse tanker, der fylder i dit hoved. Du kan også vælge at indtale dine tanker på en diktafon, hvis det er nemmere end at skrive dem ned. - Det er utrolig vigtigt, at du finder ud, hvad der fremkalder din angst. Så du kan arbejde med dem og omprogrammere dem. Derfor notér dine tanker lige fra morgenstunden, og så helt frem til du er hjemme igen (efter busturen).

Det er også vigtigt, at du skriver ned, hvilken dag du tager det pågældende transportmiddel, hvilket transportmiddel det er, og hvor mange stop du tager. Du opretter hermed din egen logbog, så du kan se, hvilke fremskridt du gør dig. Der er intet som succesoplevelser, og de er med til at få dig til blive ved, når du har svære dage.

Når du får så voldsomme reaktioner i bussen, som du gør, så vil jeg anbefale, at du fx tager ét enkelt stop med bussen og står af igen. Næste gang to stop, tredje gang tre stop osv. Alle gange skriver du dine tanker ned (før, under og efter), og du vil med tiden få færre og færre tanker du kan skrive ned.

Du kan sagtens tage den samme bus igen og tage ét enkelt stop igen, men kun i en enkel uge eller to, så videre til to stop. Skriv eventuelt også dine tanker ned, når du sidder i bussen, hvis du kan det.

Jeg vil anbefale dig at tage ét transportmiddel 1-2 gange om ugen eller oftere.

Angst handler jo om at træne hjernen til at tænke nye tanker. Lige nu har du lært din hjerne at tænke katastrofetanker, så det er dem, den finder frem først. Den gør lige præcis, det du beder den om - for den kan ikke skelne mellem konstruktive eller destruktive tanker. Desværre! Så ved at du gør ovenstående, kommer du i gang med at omprogrammere den.

Til sidst vil jeg sige, at du ikke kan undgå at få voldsomme reaktioner i starten, fordi din hjerne prøver at beskytte dig. Den kan ikke skelne mellem selvlærte tanker eller en reel trussel. Hjernen prøver bare at gøre sit bedste ved at sikre din overlevelse.

Det er vigtigt, at du som sagt gør det til et projekt, som du ikke afslutter før din angst er "væk" dvs. ikke styrer din adfærd. Jeg kan ikke fortælle dig, hvor lang tid der vil gå, før angsten er væk. Men det kan godt tage flere måneder eller et års tid, men i den mellemliggende periode vil angsten gradvist dale. Du må endelig ikke give op, men bliv ved også selvom du mister lysten i perioder. Ellers vil angst lige så stille komme snigende igen, og så er du lige vidt.

Held & lykke med projektet!

De bedste hilsner,
Sofia

Share This