Hej Sofia
Jeg er lidt i vildrede og har brug for gode råd.
Jeg har gået til 2 forskellige psykologer(går stadig til den ene) og synes det er vanskeligt at finde ud af hvilken vej man skal gå. Er godt klar over at psykologer ikke er orakler og man selv skal træffe valg men har fået to vidt forskellige behandlingsformer.
Begge er i kognitiv praksis men den ene går meget indenfor eksponering, motion og pulsen op med konkrete øvelser, mens den anden råder til at tage den med ro, slappe af og restiturere men giver ikke konkrete øvelser.

Nu tog jeg en interval løbetur på 5 km(jeg hsr måske løbet 5 gange i de sidste 6 måneder) , og det resulterede i en voldsom angst/stress reaktion hvor jeg blev så svimmel at jeg ikke kunne gå bagefter. Den næste dag sad min angst udenpå og jeg var meget ved siden af mig selv.

På den anden side har jeg også brug for motion for at blive mere modstandsdygtig og træne min angst, men nu er jeg bange for at det samme vil ske, efter jeg fik et tilbagefald.

Hvor skal jeg starte? Skal jeg stoppe med motion indtil videre eller skal jeg udforde min krop med mere motion og blive mere robust? Læs også: Panikangst og løbeture

Jeg har flere gode dage med god søvn, ingen rest symptomer fra angst, men daglige symptomer som susen for ørene om morgenen og svimmelhed, og enkelte dage hvor jeg får en stress reaktion med kraftigere kropssymtomer hvis jeg har drænet min energi.

Kh August



Kære August
Psykologer er mennesker ligesom os, og er derfor også forskellige som mennesker. De har forskellige metoder, forskellige erfaringer etc. En kombination af begge lyder til at være det ideelle.
Du skal både udfordre din angst i små steps, men hvis du også har stress har dit nervesystem også brug for hvile og ro.
Motion kan være mindre hensigtsmæssigt, fordi du aktiverer nervesystemet som jo er i ubalance ved stress. Så interval-træning og anden hårdere træning, kan give kroppen svære betingelser for at komme sig.
Nu forklarer du ikke, hvor udtalt din stress er - altså hvor meget stressen belaster din krop. Læs også: Den hyppigste årsag til du får angst

Graden af stress er afgørende for, hvor meget motion din krop kan tåle uden at dit nervesystem reagerer negativt.
Jeg ville starte med en stille og rolig løbetur, hvor du løber i et tempo, hvor du kan tale samtidig (også hvis du ikke løber med en makker) - altså en hyggetur for os løbetosser, der elsker interval-træning.Jeg elsker selv at mærke min krop og give den gas, men når vi har stress giver det den modsatte effekt. Så stille og rolige løbeture.
Hvis det belaster din krop negativt, så gå nogle ture. Gåture er altså en meget undervurderet motionsform.
Der er rigtig mange gavnlige effekter ved at gå. Og så er det super nemt, fordi det er bare på med nogle behagelige sko og ud ad døren.
Gåture kræver ikke helt samme planlægning som løb. Se også: 3 simple tips til at få dine angstanfald væk
Du fortæller, at du er svimmel og det kan både være stress og angst. Så du vil have godt af at få noget mere ro og afslapning ind i din hverdag.
Husk dig selv på, at du har et indre batteri. Og det er dit ansvar at lade det op hver eneste dag, ellers vil det til sidst aflades helt. Du oplader dit indre batteri hver gang, du slapper af, og nervesystemet ikke får store påvirkninger.
Og ja, det kan være hamrende svært at huske sig selv på. Men en ultra vigtig komponent i sin helingsproces. Du kan fx læse en god og dramafri bog, gå en tur, se en feel-good og dramafri serie, dramafrit tv, podcast, slukke alle elektroniske apparater og kigge ud i luften etc.
RO OG AFSLAPNING (både i sind og krop)! Er vejen frem.
Det du mest af alt har brug for lige nu. Det er virkelig at lære at mærke efter i din krop.
Spørg dig selv: Hvad har jeg brug for lige nu for at kunne slappe mere af og få ro?
Når vi har angst og stress, er det fordi vi er for dårlige til at mærke, hvad vi inderst inde virkelig har brug for.
Lad være med at stille spørgsmålstegn til det, der kommer til dig eller de tanker du får. Tag fat i din første tanke eller indskydelse og start der.
Det er, når vi begynder at stille spørgsmålstegn til vores intuition (mavefornemmelse), at det går galt.
Fordi så tager vores tænkende og reflekterende hjerne over.
Og så er vi gået væk fra vores følelser, hvis det er hjernen, der tager beslutningerne for os. Vi skal finde svaret på hvorfor vores følelser er som de er, og hvorfor vi reagerer med angst og stress.
Angst og stress sidder i følelserne, så svaret skal også komme der fra.
Jeg håber, mit svar giver mening og at du kan bruge det.
Ha' en dejlig dag!
Kærlig hilsen Sofia
Heartmath certificeret Mentor