Jeg lider af sygdomsangst og panikangst - og det er kommet i en svær grad efter jeg har fået børn.
Angsten for at miste dem eller at de mister mig.
Lige for tiden har jeg det ekstra svært. Fik forrige mandag beskeden om, at jeg har svære celleforandringer og skal have et keglesnit.
Venter stadig svar på vævsprøverne. Læs også: 5 måder til hurtigt at reducere et angstanfald
Samtidig har jeg været noget forkølet og fik målt mit infektionstal i lørdags til 30.
Jeg fik igen taget en prøve i går, og i dag fik jeg så svaret, at det nu ligger på 58. Jeg har ellers fået det bedre - så kan slet ikke forstå at det ikke falder.
Jeg kører mig selv op og mener nu, at det skyldes at jeg har kræft eller fejler noget andet alvorligt.
Jeg fik taget mange forskellige blodprøver for mit immunforsvar i slutningen af november. Der var alle mine tal normale (inklusiv mit infektionstal), så jeg må vel konkludere, at jeg har været rask indtil da, og at hvad jeg end har pådraget mig, først er sket efter de gamle blodprøver?
Ihh er bange!
Sygdomsangst - Den er kommet i en svær grad efter jeg har fået børn
Kære SDN
Tak for dit spørgsmål, og jeg skal prøve at svare, så godt jeg kan.
At have sygdomsangst kan være rigtig svært, fordi der er mange kropslige symptomer, som man aldrig kan få en forklaring på (uden at de er farlige). Men det kan være angstprovokerende, når man ikke kan få en forklaring.
Hvis man ikke har sygdomsangst, så kan man mærke noget i kroppen og tænke: "Jeg har nok lige slået den uden at lægge mærke til det" eller "Jeg har nok overanstrengt den muskel" eller "Det går nok over lige om lidt". Så tænker man på noget andet og glemmer alt om det.
Først når man har mærket det samme i kroppen over et stykke tid begynder man at tænke, at der kunne være noget galt.
Hvis det så efter endnu et stykke tid så stadig ikke går over, beslutter man måske at gå til lægen.
Når man har sygdomsangst, har man en tilbøjelighed til at i højere grad end andre mennesker at lægge mærke til alt, der sker i kroppen.
Når man så mærker noget, har man en tilbøjelighed til at starte med at tænke på den værst tænkelige mulighed - at man er dødelig syg. Fremfor at tænke "jeg har nok overanstrengt min muskel", tænker man "Jeg har nok kræft".
Så folk, der slås med sygdomsangst, skal lære at vende deres tankegang om og begynde med den mest sandsynlige og mindst farlige årsagsforklaring.
Mange med sygdomsangst kan med tiden lære at berolige sig selv med at tænke, at "Alle de andre gange har der ikke været noget, så det er der nok heller ikke denne gang."
Derfor giver det sig selv, at når man så rent faktisk bliver syg (og det gør vi jo allesammen ind imellem), så kan det være meget svært at styre sin sygdomsangst. For så skal man berolige sig selv med nuancer: "Jeg er syg, men jeg er ikke dødelig syg."
Her bliver det meget vigtigt at kunne styre sine tanker og holde fast i, at det ikke er noget alvorligt.
De angste tanker kan løbe af med en, men det bliver vigtigt at holde fast i, at det er bare angste tanker og ikke nødvendigvis sandheden.
Jo mere man kan slappe af over for de angste tanker, jo mere vil de forsvinde.
Jo mere man tænker på dem, jo mere magt tiltager de sig. Læs også: Angst meditation
Derfor bliver det vigtigt at lære at genkende disse tanker for, hvad de er - og bare lade dem ligge.
Jeg ved, at det er svært for dig og især lige nu, hvor du skal berolige dig selv v.hj.a. nuancer. Men du er nødt til at holde fast i dig selv og i fakta og ikke lade tankerne løbe af med dig.
Jeg håber, det jeg har skrevet, har været hjælpsomt. Se også: 3 simple tips til at få dine angstanfald væk
Med venlig hilsen
Lise Andersen
Autoriseret Psykolog
www.psykolog-liseandersen.dk
Åh, hvor jeg kender det.
Jeg fik, tilbage i juni, konstante ekstrasystoler (hjertet slår ekstraslag, springer slag over etc.)
I starten var jeg egentlig ikke bekymret, men da de fortsatte, og jeg læste en masse på nettet, så gik det helt galt. Det stod på i næsten 3 måneder. Men så blev jeg angst for, at det skulle vende tilbage. Lige så snart jeg føler det mindste, så bliver jeg bange. Også selvom lægerne har forklaret mig, at det på ingen måde er farligt. Men min angst fortæller mig, at der er noget de ikke har undersøgt, eller de lyver for mig, fordi de er ligeglade med om jeg dør.
Efter hele denne periode, lægger jeg 50 gange mere mærke til, hvad der sker i min krop. Og jeg har nærmest været konstant angst siden juni. Udover det har jeg været meget presset på jobbet.
Jeg har også en vibrerende fornemmelse i overkroppen, og der er min angst også sikker på jeg er ved at sø, selvom jeg har haft den i flere måneder.
Men det der med at lægge mærke til ALT i kroppen, er simpelthen belastende. Og man tænker sig mere syg, end man overhovedet er, eller nogensinde bliver 🙂
Kærlige tanker herfra
Tusind tak fordi du deler!
Jeg kender det også alt for godt
Jeg har altid haft sygdoms angst, men det startede for et halvt pr siden hvor jeg har haft det hver dag. Ondt i armen, spændinger i brystkassen osv. jeg får et nyt symptom hver gang jeg har lært at det andet ikke er farligt.
Jeg har også døjet med for mig vil jeg sige det er meget kvalme, jeg prøver at tænke realtistisk og siger det kan måske være min p-stav, jeg synes det er ubehageligt, så derfor vil jeg gerne have den ud. Men min læge bekræftiger mig ikke i dette, de siger det er angsten. Jeg synes det er så svært
Det lyder også som angst, men det vigtigste er, at du får behandling – så det ikke vokser og nemlig sætter sig andre steder. Angst har det med at flytte sig, og det er også derfor at behandling er nødvendigt 🙂