Jeg har i mange år været angst for at blive svimmel. Jeg er 61 år.
Det startede med at jeg blev voldsom svimmel, måske en løs øresten. I det sidste år har jeg været plaget af pludselig voldsom svimmelhed.
Det varer kun et minut eller mindre, men alligevel kan jeg ikke slippe det af tankerne. Det sker ca en gang om måneden, så jeg når ikke at glemme det.
Jeg tænker rigtig meget på, om det er nu det sker, om jeg besvimer lige om lidt. Læs også: Balance- og svimmelhedsproblemer
Jeg er totalt stiv og anspændt, og jeg kan ikke finde ud af, om jeg er svimmel, og derfor bliver angst, eller om jeg bliver svimmel på grund af angst.
Jeg har et godt liv, og har arbejdet rigtig meget med mig selv, så jeg kan ikke umiddelbart se, at det har noget med mine livsbetingelser at gøre.
Tænker at det er lidt lige som når man er bange for slanger, rent bortset fra at jeg jo altså bliver svimmel, og ikke som at være bange for en slange man ikke møder.

Tak for dit spørgsmål

Det er bestemt ikke usædvanligt, at man kan udvikle angst for svimmelhed, efter at man har oplevet at have konkrete, fysisk betingede problemer med svimmelhed.
Noget af det, der kan være medvirkende er, at man som følge af problemet begynder at fokusere rigtigt meget på, om man nu stadig er svimmel – selvfølgelig til at starte med i håbet om at kunne konstatere, at det går bedre – og herved kommer til at fremkalde følelsen af svimmelhed – lidt ligesom når man kan fremkalde følelsen af kløe i hovedbunden blot ved at tale om lus.
De sanser og de kropsdele, vi fokuserer på, bliver typisk forstærket i øjeblikket, sådan at vi mærker dem meget, meget mere, end vi gør, når de ”bare er der” i baggrunden.
Derudover er svimmelhed et typisk og helt ufarligt symptom på angst eller stress og har at gøre med, at man begynder at trække vejret hurtigere, når adrenalinet pumper, som det gør, når vi er bange/spændte/opsatte osv.
Og i modsætning til, hvad man mange tror, og hvad man ser på film, kan man heldigvis ikke besvime af angst – men ofte tolkes svimmelheden som et tegn på dette, da det kan føles meget, som om det er det, der er ved at ske. Og så bliver man bange og dermed mere svimmel!
Om der er tale om en angst-betinget reaktion, kan jeg selvfølgelig ikke sige helt sikkert via mail. Læs også: Hvordan du trin for trin håndterer angsten
Men jeg synes, du skulle prøve at tale med en psykolog med speciale i angstbehandling og se, om I måske kan finde frem til, om der er nogle negative forudsigelser omkring svimmelheden og hvad den kan gøre ved dig, som er med til at fremkalde den eller holde den ved lige.
Eller om der er andre reaktioner, der styrker den - og om det kunne lette på den, hvis man prøvede at ”angribe” problemet vha. kognitiv adfærdsterapi.
Det kan selvfølgelig aldrig garanteres, at den fortager sig helt, men måske kan et terapiforløb gøre det lettere og mindre skræmmende, at den kommer på besøg en gang imellem – og da vi alle sammen naturligt har det med at fokusere på de ting, der skræmmer os, vil det formentligt hjælpe meget på din oplevelse af svimmelheden, hvis den kan afmystificeres og bringes til at være mindre skræmmende.
Jeg håber, mit svar har været dig til hjælp og ønsker held og lykke med det. Se også: Giv slip på angst og stress med Quick Coherence teknik
Med venlig hilsen,
Cand.Psych.Aut. Stine Næsted

Skriv en kommentar, hvis der er noget, du kan bruge fra indlægget. Tak fordi du læste med i dag 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få samtidig mine 7 konkrete råd og værktøjer til at få angsten væk.

JA TAK, JEG VIL GERNE TILMELDE MIG