Har igennem 25 år haft store problemer med helbredsangst. har perioder af ca 3-4 mdr hvert 1-2 år som invaliderer mig. Det starter altid med et symptom ex hovedpine og det udløser angst for alvorlig sygdom. Jeg har ekstrem dødsangst og ekstrem angst for at dø fra mine store drenge. Kan ikke bære de skal være kede af det. Har været hos forskellige psykologer og gruppeterapi på Stolpegården uden den store effekt.

Er ved at give op, alt kører i ring og overvejer igen Ciprami, som jeg før har fået, vil dog helst undgå det. Synes hver dag er en kamp pt, jeg bruger alt min tid på at opsøge læger og græde. Hårdt for mine pårørende også. Har du en ide til en god behandler, helst en der ikke er for dyr eller hvad gør jeg? Er ved at blive sindsyg over at tro, at jeg har alvorlig sygdom 🙁

Hilsen Tina

Kære Tina



Det kan være nærmest invaliderende at have stærk sygdomsangst, og det er en tilstand der er vedligeholdende og selvforstærkende med mindre du modtager kvalificeret og opdateret hjælp fra en kyndig psykolog.

Her i praksissen færdigbehandler vi helbredangst, og har fine resultater. Vi benytter os af kognitiv adfærdsterapi, der har de bedste resultater over for helbredsangst. Det er nødvendigt at gennemgå modeller, give hjemmearbejde og hjælpe dig med forskellige teknikker. Vi hjælper mange med helbredsangst, og vi hjælper også gerne dig.

Du er velkommen til at se mere på vores hjemmeside www.pjkp.dk

Med venlig hilsen
Marie Pedersen
Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen.