Jeg er selv ramt af angst. Jeg fokuserer en del på at finde årsagerne hertil i håb om, at jeg kan få disse bearbejdet så angsten måske kan forsvinde.
Det slår mig dog, at du ikke rigtig omtaler årsagerne til din angst, men mere har haft fokus på at gøre noget ved selve angsten. Er det korrekt forstået? Altså at det at finde årsagerne / forløse dem ikke er medicinen men derimod at udfordre angsten.
Kære Christina
Du har helt ret i, at jeg ikke koncentrerer mig så meget om årsagerne til angsten. Jeg nævner dog i min personlige historie, at min angst blev udløst af stress, der så blev udløst af en række ting i mit private liv fx arbejdsløshed efter endt uddannelse, derefter et arbejde, med et stort indhold af negativitet, pendlede imellem to husstande osv. En masse skuffelser ovenpå hinanden, der så til sidst fik bægeret til at flyde over. Alt det fik jeg så ryddet op i, sideløbende med arbejdet med min angst.
Grunden til at jeg ikke rigtig nævner det på hjemmesiden, er fordi det er meget individuelt, hvad der udløser angsten, og når man står i det, hvor angsten fylder hele ens liv. Så er det svært med det samme at sætte finger på, hvad der helt præcis udløser den. Det er nok nemmest at få et overblik over det, som man får reflekteret over en masse ting - og ikke mindst får set omstændighederne lidt på afstand. Jeg har ryddet op lidt efter lidt - både bevidst og ubevidst.
Det er selvfølgelig vigtigt at finde ud af årsagerne til angsten, så du ikke havner tilbage ved nul, når du får det bedre igen. Men jeg synes, det er langt vigtigere at udfordre angsten. Dvs. få en masse redskaber til, hvordan du takler den. Så den ikke griber om sig, fordi det kan hurtigt ske. Jeg tror bare ikke, at du kan overvinde angsten ved kun at blive opmærksom på årsagerne. Dem vil du med tiden få øje på, når angsten forsvinder så småt.
Jeg ønsker dig held og lykke med din egen bearbejdelse.
De bedste hilsner,
Sofia
