Jeg har et problem med at sidde i et møde/forsamling/alt hvor der bliver en smule fokus på min person, og det er så slemt, at jeg finder på løgne for at slippe for det. Bare jeg sidder i skolen ved mine børn, og der kommer en runde, hvor man kun skal fortælle, hvad man hedder, og hvem ens barn er, der kan jeg næsten ikke få luften og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, og dagen op til går jeg kun og tænker på det, og jeg sover næsten ikke om natten over det, selv om det er overstået på et halv minut. Jeg ved godt, at det er oppe i hovedet det galt, men kan ikke rigtig komme videre og det hæmmer min også på mit arbejde, da jeg ikke kan involvere mig i noget som indebærer noget, der kan resultere i et møde eller noget lignende. Jeg har for nogle år siden haft en depression, men jeg havde det også inden og det bliver kun ringere med tiden. I skolen var jeg vild med at diskutere og stå på en scene og havde ingen problemer med at være i fokus.

Håber at høre fra jer.
Finn

Kære Finn

Kære Finn,

Tak for dit spørgsmål. Den angst, du beskriver , kunne lyde som socialangst, også kaldet socialfobi, hvor angsten går på situationer sammen med andre mennesker, hvor man bliver bange for at gøre sig uheldigt bemærket og/eller blive negativt vurderet af andre. Nu ved jeg ikke, hvordan dine tanker er omkring de situationer, de frygter, men jeg gætter på, at de netop kunne handle om, at du er bange for at sige noget uheldigt, virke nervøs eller på anden måde ”falde igennem” – og det er meget typisk, at disse katastrofetanker så gør én så bange, at man i situationerne oplever en ond cirkel, hvor man netop føler, at klappen går ned, at man udviser tegn på nervøsitet eller har svært ved at koncentrere sig om samtalen – og så bliver endnu mere bange, fordi ”åh nej, nu sker der netop det, jeg frygtede”. Som følge af angsten begynder man også ofte at undgå de frygtede situationer, hvilket virker på kort sigt – man slipper for det skræmmende – men på længere sigt giver det problemer, fordi man ikke kan deltage i ting, man gerne vil, og fordi man kommer til at mangle reelle erfaringer med, hvordan det egentlig spænder af, og erfaringer med, at det kan gå bedre, end man frygter. Så man får heller ikke nogen grund til at blive mindre bange.

For at komme videre med det, er det bl.a. vigtigt at få set på de tanker, netop du har op til en frygtet situation – hvad er det, du forestiller dig, vil ske – og hvilke konsekvenser tror du, det vil have? Ofte får man nemlig overdrevet både sandsynligheden for, at det vil gå helt galt og det, man kan kalde ”katastrofe-graden” – altså hvor slemt, det så vil være. Man kan f.eks. forestille sig, at de andre vil grine af én, at de vil miste al respekt for én, at man vil blive opfattet som kikset eller ”svag” osv. osv. Så det er nødvendigt også at få udfordret de tanker – hvorfra ved jeg egentlig, at andre mennesker tænker sådan her – at de er så opmærksomme lige på mig og så kritiske og fordømmende? Kunne det være, at de selv sad og fokuserede på, hvordan DE virker i situationen og slet ikke har tid til at tænke over mig? Og kan det være, at min nervøsitet slet ikke er så synlig, som den føles? Kan det være, at andre nærmest bliver lettede, hvis nogen virker nervøs eller usikker – fordi det så er mere OK, at de også selv er det? Sådanne alternative tanker glemmer man typisk, når man er meget bange – der vil man kun holde fokus på den potentielle fare og kigge efter netop dén – og så finder man ofte noget, der kan tolkes negativt. Samtidig kan man arbejde med langsomt at nærme sig de situationer, der er skræmmende – først de mindst svære og så efterhånden dem, der er værst – så man tager en optrapning i det tempo, man kan overkomme.

Det er selvfølgelig et stort arbejde at skulle vende en angst om, så jeg vil anbefale dig dels at læse nogle gode bøger om socialfobi – der er adskillige på dansk – og at tage kontakt med en psykolog med erfaring på området, som kan hjælpe dig i gang med at få vent de negative forventninger om og blive mere tryg og sikker i forsamlings-situationerne.

Jeg håber, mit svar kan være dig en hjælp, held og lykke med den videre proces,

Bedste hilsener,

Stine Næsted

Cand.psych.aut.

 

-----------------------------------------

 

Først vil jeg gerne sige til dig, at du langt fra er alene om det ikke at kunne fordrage at præsentere dig. Rigtig mange mennesker bryder sig ikke om det, for det er jo her man præsenterer sin facade, og man er bange for, at andre vurderer én negativt. Ubehaget er på et kontinuum, hvor du oplever så stor ubehag, at du for alt i verden prøver at undgå situationerne.

Når det er sagt, skal du selvfølgelig ikke finde dig i, at dine tanker og følelsesmæssige ubehag sætter dagsordenen i dit liv, så de begænser dine muligheder her i livet. Som jeg ser det, er vejen frem for dig at lære dine tanker bedre at kende, og lære, at de ikke nødvendigvis er sande. På den måde kan du lære at styre dine tanker, se dem for hvad de er, og give slip på dem. Og samtid øve dig i at kunne være i det følelsesmæssige og kropslige ubehag, lidt ad gangen, så du oplever, at dine værst frygt ikke går i opfyldelse. Det er nemt sagt, men sværere at gøre alene.

Den metode, jeg her taler om, hedder mindfulness meditation. Her øver man sig på at kunne observere sine tanker, følelser og kropsfornemmelser neutralt og på en venlig og nysgerrig måde. Der er selvfølgelig tale om en læreproces, som man kan forstå som mentaltræning. Mindfulness meditation i det format der hedder "Mindfulness Baseret Stress Reduktion"/ MBSR er evidensbaseret, så man ved, at det kan hjælpe med at forbedre mentalt helbred, herunder at mindske symptomerne på både stress, depression og angst. Men som alt andet, er det ikke en mirakelkur. Det kræver engagement og daglig træning i meditation.
Hvis du har mod på at starte ud på egen hånd, kan jeg anbefale Lone Fjorbacks bog "Mindfulness", hvor der er en cd med øvelser, som du kan bruge. Lone Fjorback er en af Danmarks førende forskere i mindfulness, og hendes bog er udgivet ved PsykiatriFondens forlag. En anden mulighed er at deltage i et MBSR forløb hos en kvalificeret instruktør, måske efter at du har prøvet nogle af øvelserne selv.

Jeg håber du kan bruge svaret, og husk, at du sagtens kan få det bedre 🙂

Venlig hilsen
Benita Holt Rasmussen
Psykolog og mindfulness-instruktør fra CFM