I 2015 stiller jeg skarpt på TRO.

Jeg skulle selv gå i 6 forskellige skoler, før der var én enkel lærer, der hev mig til side. Den dag blev vendepunktet i mit liv! Denne lærer satte mig ned, og fortalte mig, at hun troede på mig – og at hun synes, at jeg var rigtig dygtig. Hun kunne ikke forstå, at jeg ikke overvejede Handelshøjskolen (nu CBS). Jeg vidste overhovedet ikke, hvad det var. Hendes tro på mig, gav mig sådan et kick!!

Jeg havde ikke fuldført Handelsskolen, så jeg kunne ikke bare søge direkte ind på CBS. Så jeg meldte mig ind på Frederiksberg Studenterkursus, hvor jeg gik i 2 år.

Derefter kom jeg direkte ind på CBS på SPRØK, hvor jeg tog min bachelor. Og derefter direkte på kandidatuddannelsen – cand.merc. INT, som jeg fuldførte og fik bevis på i sommeren 2009.

Tænk en gang – det var ét enkelt menneske, der gav sin tro videre til mig. Jeg har meget at takke hende for den dag i dag! Tusind tak, Jane (du er min heltinde)!

Jeg oplever, den dag i dag at alt for mange har mistet troen på dem selv og deres drømme. Det er især i svære tider, at det kan være svært at holde et positivt fokus. I KNOW!

Så 2015 er det år, hvor jeg giver min tro videre til dig.

KH Sofia

(Visited 186 times, 1 visits today)
Share This