Jeg har lidt af længerevarende stress, der er gået over i en depression. Jeg har været medicineret i ca. 8 mdr mod depressionen, men er nu trappet ud af det igen.

Men nu er jeg simpelthen blevet så bange for andre mennesker.

Jeg kan sagtens tage i svømmehal, ud at handle osv. Så længe jeg ikke skal forholde mig til andre mennesker. Men jeg har f.eks. svært ved at hente mine børn i skolen og børnehaven, for der ved jeg, at jeg møder mennesker jeg kender og skal forholde mig til. Jeg bliver fjern, svimmel og får hjertebanken.

Men det allerværste er når jeg er hjemme. Jeg er simpelthen så bange for at der skal komme uventede gæster/legekammerater. Hele tiden går jeg og lytter om der mon er nogen på vej. Hvis jeg hører en bildør eller kan se nogle jeg kender på fortovet, farer jeg sammen. Mit hjerte galopperer afsted og jeg bliver svimmel og får åndenød. Inde i mig selv tænker jeg, "forsvind, skrid, I vover på at komme herind". Jeg beder altid mine børn/mand om at åbne døren, så jeg selv lige kan få styr på tanker og vejrtrækning, inden jeg skal konfronteres med dem der står i døren. Hvis jeg er alene hjemme, kan jeg finde på at låse døren og gemme mig.

Jeg er dagplejer og hver morgen og eftermiddag kommer der jo forældre dumpene ind ad døren. Det er ganske forfærdeligt. Jeg kan slet ikke sige noget fra jeg hører de kommer, til de står i mit køkken. Når så først forældrene eller gæsterne er inde i mit hjem, begynder jeg at slappe lidt af igen. Men jeg er stadig svimmel, ved siden af mig selv, og irriteret over at de ikke skynder sig at gå igen. Det er frygteligt hele tiden at gå og frygte gæster i sit eget hjem..

Hvordan kan jeg komme af med denne dumme angst?

Hilsen Maja

Kære Maja



Tak for din henvendelse.

Det er meget normalt, der kan følge psykologiske reaktioner, i dit eksempel angst, med under eller efter en længerevarende periode med stress og depression. Det lyder som en hård omgang, du har været igennem de sidste 8 måneder. Det er godt at høre, at du er ude af medicineringen og dit sygdomsforløb, men det lyder også som om, at din krop og psyke fortsat er lidt ramt.

Jeg ved ikke, om du i behandlingsforløbet udover medicinering også har fået psykoterapi hos en psykolog, men det vil jeg altid anbefale, fordi der ofte er nogle årsager til, at man udvikler stress og depression. De årsager får medicinen ikke ændret på, hvorfor der efter medicinsk behandling kan være fortsatte årsager til, at man ikke har det godt. Det er svært for mig ud fra det, du skriver, at sige noget specifikt om årsagerne til din angst, men det lyder som om, at det ville godt for dig at undersøge angsten nærmere og få redskaber til at håndtere angsten, når den kommer.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Maria Krøl
Autoriseret psyolog
www.psykolog-maria-krol.dk

Share This