Jeg retter henvendelse til jer, fordi jeg i længere tid har gået rundt med nogle mærkelig følelser. Det hele startede for lidt over et år siden, hvor nogle kammerater og jeg begyndte at ryge lidt hash. Først var det kun i weekenderne, men senere tog det overhånd, og det blev hverdag vi mødtes sammen for at ryge.

I weekenderne begyndte vi at ses hele tiden kun for at ryge og på den måde lukkede vi os meget ude fra vores andre venner. For mig personligt begyndte jeg at prioriterer at komme ned og ryge, fremfor at være sammen med min familie. For mig gik det også fint i et stykke tid, men efter længere tid begyndte jeg at få en underlig skyld følelse. Har altid fået af vide af mine forældre at stoffer er no go. Det var som om, jeg fik en skyldfølelse, fordi jeg hele tiden røg og prioriterede det over min familie og andre venner. Min mor fattede dog på et tidspunkt mistænke om, at der var noget galt og hun fandt, så også ud af hvad det var jeg havde gang i. Derfor stoppede jeg naturligvis også, men det er som om hashen har sat sine spor dybt i mig. Først kunne jeg ikke være sammen med min familie efter jeg var stoppet, fordi jeg havde denne mærkelig skyldfølelse, hver gang jeg var oppe ved dem fik jeg kvalme, rysteture osv. Det har dog ændret sig markant og nu kan jeg sagtens være sammen med dem. Men har et meget mærkeligt problem, at jeg har svært ved at kigge folk i øjnene nu? Især min familie, venner og kollegaer. Mine øjne begynder tit at svie og klø, når jeg skal føre en samtale med nogle og det er virkelig underligt. Tænker meget over hvad det kunne være, og er også bange for der er noget galt med mig 🙁

Jeg har læst på flere forskellige udenlandske angst forum omkring dette, og jeg er ikke alene om at havde denne mærkelig følelse af at det er umuligt at kigge andre i øjnene uden ens øjne begynder og svie og klø. Stort set alle der har samme problem, skriver at de har været ude i et hashmisbrug som har ført til dette som muligvis er en ubalance i de kemiske væsker i hjernen? Det skal siges at det er blevet meget bedre med tiden, men døjer stadig meget med, at jeg ikke kan kigge folk i øjnene og det irriterer mig rigtig meget! Hvad kan der være galt med mig?

En side bemærkning, så har jeg altid været en glad og frisk dreng førhen. Dog har jeg været lidt generet, men har aldrig haft problem som disse før jeg begyndte med hashen. Har aldrig haft nogle alvorlige sygdomme eller lign.

Håber I vil svare på mit spørgsmål, da det er noget jeg tænker rigtig meget over.

Mvh.  Jonas

Kære Jonas

Tak for din mail. Jeg skal først og fremmest tilstå, at jeg ikke har den store viden omkring rent fysiologiske eftervirkninger fra hash, så mit allerførste råd til dig er, at jeg synes, du skal gå op til din læge og her få afklaret, om der kan være en fysiologisk/biokemisk årsag til dine problemer med øjnene, og også lige få et øjen-tjek, så du får afklaret, om det kunne være noget, der skal behandles medicinsk hos lægen.
Hvis der ikke er en fysisk forklaring på problemet, kan vi så tillade os at antage, at det er af psykologisk karakter, eller i hvert fald påvirkeligt rent psykologisk. Her tænker jeg på den skyldfølelse, du har beskrevet, og som du har gået med længe – og på de kvalme- og rysteture,. du oplevede, når du var sammen med familien. Disse reaktioner kan være stress-/angstsymptomer, hvor kroppen kommer op at køre på ganske ufarlig, men ubehagelig vis.

Nogle mennesker kan også opleve, at de f.eks. får tårer i øjnene, når de føler sig presset – og når man oplever et stress-/angstsymptom, som er generende og pinagtigt for én, kan man ufrivilligt komme til at fokusere så meget på det og på, om det nu kommer igen næste gang, at man kommer til at fremkalde det. På fuldstændigt samme vis, som man kan fremkalde kløen i hovedbunden, når man taler om lus – man retter sit fokus mod et bestemt punkt på kroppen og forestiller sig, at det klør – og så klør det. Hvis problematikken har rod i sådan en ond cirkel, vil det være en rigtigt god ide med noget psykologhjælp for at bryde den – men som sagt, få tjekket først, om der kan være tale om en mere fysiologisk følgevirkning fra hash. Jeg ønsker dig rigtigt meget held og lykke med processen og håber, at du snart kommer af med det generende symptom.
Bedste hilsener,

Stine Næsted
Praksis for Kognitiv Terapi