Jeg hedder Michael, og jeg er 38 år og arbejder som pædagog.
Jeg er startet i et forløb hos en psykolog for at få bearbejdet nogle stærke leveregler, som jeg bærer med mig fra min barndom.
Jeg blev svigtet af mine forældre som barn og ung. Læs også: Angst for parforhold?
De kunne ikke tage ansvar for og tage vare på mine følelser.
Det gjorde, at jeg trak mig fra dem og betød at jeg ”bestemte” mig for at bygge en mur op, så alle blev holdt tre meter fra livet.
Det har gjort, at jeg i perioder har følt mig ret ensom med mine følelser, selvom jeg har haft masser af venner omkring mig.
Jeg fik for ti år siden den første nærværende voksen i mit liv, da var 27 årig.
Jeg åbnede mig op for en ældre kollega.
Han tog mig ind i sit liv og behandler mig som er jeg hans egen unge.
Jeg har altid haft en enorm forladthedsfølelse i mig, som bliver aktiveret, når jeg beder andre om hjælp ift mine følelser.
Jeg er bange for at blive forladt, selvom at jeg får en masse tilkendegivelser om, at jeg ikke vil blive af de personer, som jeg har åbnet mig op for om min barndom.
Det ligger dybt i mig, at jeg vil blive svigtet, selvom at mit hoved fortæller mig andet, så reagerer jeg i følelserne og mærker utrygheden, omkring at jeg muligvis vil blive forladt.
Jeg græder meget pt, og det er en kæmpe lettelse, da jeg føler, at jeg græder fra steder i kroppen som mit hoved ikke styrer.
Jeg har fortalt mine omgivelser, at jeg bliver utryg, når jeg græder alene.
Men når jeg græder hos dem, så kan jeg åben helt op. Læs også: Mangel på søvn forværrer min angst
De oplever min gråd som meget voldsom, men jeg er hverken bange eller utryg i det – kun når jeg er alene.
Hvis jeg undertrykker min gråd, så kan det ende med, at jeg kaster op uden forvarsel.
Ordet angst har jeg selv brugt til at beskrive min forladthedsfølelse med, men jeg er i tvivl om jeg har angst eller er angst.
Psykologen er mere optaget af mine stærke leveregler end angst. Se også: GRATIS meditation - Giv slip på angst og stress
Hvad tænker I?
VH Michael
Kære Michael
Tak for din henvendelse og dine fine forklaringer i forhold til din situation.
Jeg tænker, at du er angst for at blive forladt, og at du har haft dine "antenner" meget fokuseret på, at finde tryghed og nærhed, for at angsten har kunnet dæmpe sig.
Dit alarmsystem har været optaget af, om der var fare for, at du blev forladt, og om dine negative erfaringer med svigt ville gentage sig.
Jeg håber, det er en hjælp for dig. Se også: 3 simple tips til at få dine angstanfald væk
Med venlig hilsen
Marie Ulstrup Pedersen, psykolog
Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen
