Jeg er en mand på 30 år. Jeg blev skilt i april 2014.
Siden har jeg haft trykkende smerter i brystet,  særlig når jeg bliver presset men også når jeg er i hvile. Har trykken smerte i højre side af maven.
Trykkende i hovedet, og meget stiv i nakken. Har fået taget utal af blodprøver alt var fint. Har fået taget 3 ekg som har var fine.
CT-skanning af nyre og urinveje viste heller ikke noget. Se også: Giv slip på angst og stress med Quick Coherence Teknik
Jeg har til tider kvalme og tankemylder.
Er det angst? Og hvilken type?
Hvad kan jeg gøre for at få det bedre og komme igennem dette forløb.
Skal siges at jeg går til psykolog, men jeg er bange for, at hun ikke snakker om det rigtige, hvad angår min situation.
Kan hun hjælpe mig igennem dette?

Kære Michael

Tak for dit brev.
Du beskriver at du oplever en masse fysiske symptomer som er blevet grundigt udredt og uden at der er fundet en fysiologisk årsag.
Som du selv er inde på, kan dine symptomer derfor tænkes at være resultatet af en psykisk belastningsreaktion. En sådan kan gøre at din krop går i alarmberedskab, især når du føler pres, ligesom den kan skabe spændinger og en generel oplevelse af ubalance i dit system.
Du skriver at du går til psykolog, men at du er bekymret for, om I taler om det rigtige.
Jeg vil derfor anbefale dig at i talesætte dette over for din psykolog, fortæl hende eller ham om din tvivl og se om I herigennem kan nærme jer det, du har brug for at I taler om. Læs også: Hvorfor kommer angstanfaldene, når jeg slapper af og er i ro?
Jeg synes det vil være oplagt at fortælle psykologen at du tænker på, om det kan være angst. Hvis du ikke føler dig mødt i en sådan dialog, kan du måske overveje at skifte psykolog.
De bedste hilsner
Pia Brabrand
Autoriseret Psykolog


Skriv en kommentar, hvis der er noget, du kan bruge fra indlægget. Tak fordi du læste med i dag Hjælp til angstAngst hvad kan man selv gøre?


angst meditation

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få samtidig mine 7 konkrete råd og værktøjer til at få angsten væk.

JA TAK, JEG VIL GERNE TILMELDE MIG


Angst hvad kan man selv gøre?