Hej Brevkasse

 

Jeg har været til møde i Jobcenteret og jeg skal ud i noget praktik.

 

Det er fint, det vil jeg gerne.

 

På det sidste møde jeg var til fortalte konsulenten mig en masse ting, og jeg skulle undersøge en masse og sende det til ham.

 

Det magtede jeg ikke og måtte igen sige til ham, at opgaven var for stor og uoverskuelig.

 

Det har jeg gjort tidligere, hvor min sagsbehandler har rettet ham. Men nu er han tilbage i samme spor.

 

OK jeg havde 2 møder tilbage med ham, så det hele skulle nok gå.

 

På sidste møde fortæller han mig, at det er ham, der skal følge mig og at han skal med til jobsamtalen m.m. Aha det havde jeg ikke set komme, jeg troede han var afsluttet nu, og jeg skulle videre til næste.

 

Jeg ved godt, at jeg kan sige nej og bede om en ny, men så kører mine tanker med, at det er synd for ham, og han gør jo sit bedste, og han kender min sag.

 

Men det er ikke det bedste for mig, skal jeg holde fast i at bytte ham ud, eller skal han have endnu en chance for at ændre sig til min fordel?

 

Jeg kan også mærke, at jeg reagerer med symptomer på, at han vil lære mig at gå til samtale (jeg har aldrig haft problemer med det og har altid fået de job, jeg søgte) men det generer mig, at han har så meget fokus på jobsøgning, når jeg først skal i praktik.

 

Jeg er jo da nødt til at tage en ting ad gangen.

 

Jeg er nødt til at gøre noget for at stoppe angsten, jeg magter ikke et tilbagefald igen.

 

Er der nogen gode råd til, hvordan jeg starter op efter lang tids sygdom med stress, traume, angst og depression.

 

Angsten er den mest fremtrædende, da den hæmmer mig.

 

Det er nok et lidt roede brev, men håber, at man kan læse problemstillingen alligevel.

 

Bedste hilsner
Caroline

 

 

Kære Caroline

Hvor er jeg glad for din mail, fordi der er rigtig mange mennesker, der føler sig voldsomt presset i vores system.

 

Når nu jobcentret har svært ved at sætte sig ind i din situation, og hvad det er for nogle hensyn de skal tage. Så bliver du nødt til at passe på dig selv.

 

STOP OP – og mærk efter. Spørg dig selv: ”Hvad er egentlig det rigtige for mig?” eller ”Hvad er det jeg har brug for lige nu?”

 

Hvis svaret er ”Det har jeg ikke lyst til” eller ”Det virker bare helt forkert det her”

 

GØR noget andet!

 

DET ER HELT OKAY.

 

Det er faktisk lidt ligesom sikkerhedsreglerne på flyet. Hvis du ikke passer på dig selv FØRST, så kan du heller ikke være noget for andre.

 

Og nej det er ikke egoistisk. Det er KLOGT.

 

Du skriver at du ikke magter flere tilbagefald. Ordene ”jeg magter ikke” er meget voldsomme.

 

Husk at de ord du vælger lagres i din underbevidsthed og giver sig til udtryk i dine handlinger.

 

Så det er meget vigtigt, at du bliver bevidst om alle dine negative ord. Og hvor stor en procentdel de fylder i din bevidsthed.

 

Skriv ordene ned i en notesbog.

 

Det er altså ikke sådan at du ikke må havde negative tanker – det er naturligt for os mennesker. Det er den måde vi skanner for faresignaler. Men de negative tanker må ikke dominere dit sind, og det gør de, når du bliver angst i en given situation.

 

Alle mennesker ønsker ikke tilbagefald af nogen art. Tilbagefald opfattes som mange som en slags fiasko eller nederlag.

 

Og det er fuldstændigt forkert opfattet.

 

Du bliver nødt til at se på dine tilbagefald som en del af processen.

 

Jeg har ikke hørt om nogen som bare er gået den snorlige vej ud af angsten, og så aldrig oplevet modstand, frygt og tilbagefald.

 

Du får tilbagefald, når du ikke passer på dig selv, ikke får sat grænser og får sagt til og fra. Så kan angsten lige lave et bagholdsangreb og vupti så har vi angst igen.

 

(Visited 656 times, 1 visits today)
Share This