Min datter på 18 år har lidt af angst de sidste 6 år.
Hun har været i medicinsk behandling i 4 år. Læs også: Ængstelig eller evasiv personlighedsforstyrrelse
For 10 måneder siden trappede jeg hende ud af medicin, og hun klarer sig rigtig godt.
Hun har fra august og til december været på højskole, hvor hun har klaret sig selv.
Nu er hun kommet hjem igen, og jeg syntes hun kører tilbage i det gamle spor.
Hun tør ikke sove alene nu, og hun ligger på madras inde hos sin storesøster.
Er dette okay eller skal hun tvinges til at sove selv ? Det har hun jo kunne før.
Hun er netop startet op på en ny skole, og hun er selvfølgelig presset der. Læs også: Medicin mod angst
Jeg ved, at der er et mønster med angst og skolepres, som vi skal bryde, da jeg har taget meget over.
Men jeg er bare i tvivl om, hvor meget vi skal presse hende, og om man kan forlange flere ting på én gang?
Hilsen Maja
Kære Maja
Jeg tænker ikke, at hun skal presses, angsten kommer fordi hun er presset.
Men det kan være relevant at finde ud af, hvorfor det presser hende så meget at begynde på skolen?
Da hun var på højskole og uden de samme krav, så havde hun det jo godt, så hvad presser i skolen eller hjemmet?
Kan hun have flere faglige vanskeligheder end man tror, og er det for svært for hende, skal hun hellere noget andet og lettere.
Eller er det hende selv, som presser sig selv, når det pludselig gælder, og man skal til eksamen.
Det er ikke alle unge som trives med eksamener og skolegang, nogle trives langt bedre med arbejde, og så kunne avancere inden for et firma uden eksamener.
Hun er måske særlig stressfølsom, hvor hun skal tage hensyn til dette i sit liv. Se også: 3 simple tips til at få dine angstanfald væk
Hun skal finde ud af, hvilke rammer hun trives i og så leve efter det.
Hvis det er hende selv, som presser sig selv, vil jeg anbefale, at hun kommer til psykolog, med kognitiv terapi.
Hun kan henvises af sin læge, når hun er over 18 år.
Med venlig hilsen
Jane Bager
Psykolog og Specialist