Angstdæmpende medicin er nok noget, de fleste mennesker med angst har tænkt på.

Du har måske også (ligesom jeg) tænkt om det er nu, du skulle overveje at vælge medicin mod angst til?

Nogle dage er bare så mega hårde, at det ikke er til at forstå.

Du stiller måske dig selv spørgsmålet: Hvad skal der egentlig blive af mig og mit liv? Er jeg fanget i det her helvede for altid?

Hvordan kommer du egentlig til den beslutning, at du siger ja tak til angstdæmpende medicin?

Det er måske nemt for dig og svært for mig.

MEN…

Hvis du ikke kan passe dine børn, gå uden for døren eller hvis du ikke kan komme i gang med at arbejde med din angst, fordi du er helt lammet. Så synes jeg virkelig du skulle overveje at få hjælp. Start med at tage en snak med din læge eller få en henvisning til en psykiater, hvor du kan stille alle dine spørgsmål om beroligende medicin.

JEG er selv sådan en irriterende Spørge-Jørgen.

I sidste uge var jeg oppe hos lægen og havde rigtig mange spørgsmål og fyrede løs.

På et tidspunkt sagde han, det har jeg jo lige svaret på! Sådan lidt surt i det.

Jeg er ligeglad og spørger videre – det er altså mit helbred. OG når han går hjem, er det jo stadig mit helbred, så jeg vil da have svar.

Why not?

Du har fået tilladelse af mig til at være hamrende irriterende oppe hos lægen. Bare fyr løs med spørgsmål!

Jeg har spurgt to mennesker, som har valgt at sige ja tak til medicin mod angst.

Måske kan de afklare nogle af dine spørgsmål?

Sonny Lundahl har valgt at sige ja tak til angstdæmpende medicin, læs hvorfor:

 

Hvorfor valgte du at tage angst medicin?

Jeg har haft angst i mange mange år. Jeg fik angst medicin første gang da jeg var i starten af tyverne, det fik jeg fordi jeg havde problemer med aggressioner, jeg fik lykkepiller og senere også beroligende medicin (benzodiazepiner) og sovemedicin, hvilket udviklede sig til et omfattende misbrug. Jeg fik skiftende beroligende medicin og selv-medicinering gennem en del år uden anden form for behandling, jeg havde været hos nogle psykiatere uden at det kunne fungere.

For cirka 12-13 år siden stoppede jeg med alt form for misbrug og samtidig stoppede jeg også med medicinen, det gjorde efter jeg fik nogle meget voldsomme angstanfald.

Min angst udviklede sig derefter til at jeg ikke kunne gå på gaden eller spise særlig meget, troede jeg var alvorligt syg o.s.v.

Jeg har i de seneste 12-13 år fået en masse forskelligt behandling, blandt andet 1 år i gruppe- + ene terapi på angstklinikken på Risskov i Aarhus, jeg har også fået hypnose, kranio sakral terapi, gået ved psykologer og meget andet. Ud over det har jeg selv læst og forsøgt en masse.

I mellemtiden har jeg fået det bedre men det svingede rigtig meget og angste var meget afhængig af ting jeg ikke kunne styre, af andres og livets påvirkninger.

Jeg har fået børn, og jeg synes efterhånden jeg har kæmpet min kamp, det var lidt 2 skridt frem og 2 nogen gange 3 tilbage. Jeg vil gerne opleve en masse med min kæreste og vores børn, og jeg vil ikke begrænse dem alt for meget pga. min angst, så jeg talte med en ny læge og af en eller anden grund virkede det da lige præcis han sagde at jeg burde prøve medicinen.

 

Hvordan fik du angst medicin – gik du hos din læge eller hos en psykiater?

Hos lægen.

 

Hvilken angst medicin tager du og hvorfor får du lige præcis den angst medicin?

Sertralin – Det skulle ifølge min læge være en af dem med mindst bivirkninger, han talte også om decideret angst medicin, men det har alt for dyrt. Lægen mente også at de her var lige så gode.

 

I hvor mange år har du taget angstmedicin?

Cirka 1 år i denne omgang.

 

Det kan være svært for mange at vælge at tage angstmedicin, hvordan fandt du frem til at det var den rigtige beslutning for dig?

Ja, det var rigtig svært, det føltes på en måde som et nederlag, ikke mindst fordi gud og hver mand har en ide om at medicinen, lægerne og medicinal firmaerne er djævlen selv og det er de ikke for generte til at blæse ud i alverdens medier, trods det at mange af de såkaldte eksperter aldrig har prøvet hverken angsten eller medicinen på egen krop og psyke.

 

Hvordan hjælper angstmedicinen dig i din hverdag?

Jeg er meget mere fri og ubekymret, jeg kan deltage i flere sociale ting og jeg kan selv arbejde mere indgående med angsten. F.eks. er jeg begyndt at fridykke siden, det ville jeg ikke have kunnet uden medicin, men fridykningen bruger jeg til at hjælpe mig selv til at opnå ro i pressede situationer, jeg har en direkte kontrolleret adgang til angsten der.

 

Hvilke bivirkninger giver angst medicinen dig?

Ikke nogen – i starten (2-3 uger) havde jeg det ikke specielt godt, men så slemt var det heller ikke.
Der er også mange som er bange for den fysiske og psykiske afhængighed af medicin, hvad er dine oplevelser med afhængigheden?

Jeg har prøvet at være afhængig af mange ting, jeg vil tro at beroligende medicin har været det værste. Jeg er pt. ligeglad med om jeg skal blive ved med at spise medicinen og jeg er sikker på at jeg finder en løsning på en evt. afhængighed, hvis jeg beslutter at stoppe med det. Sådan er jeg nemlig 🙂

 

Hvordan ser du din fremtid – med eller uden angstdæmpende medicin?

Meget lysere end før jeg begyndte på medicinen igen, angsten er slet ikke væk, men jeg kan arbejde med den og det gør jeg, lidt hver dag. Jeg er håbefuld.

 

Har du et godt råd til ham eller hende, som står og overvejer fordele og ulemper ved vælge angstdæmpende medicin?

Pyyh den er svær, det er en meget personlig beslutning synes jeg. Hvis du er så hårdt ramt af angst at det begrænser dit liv i alvorligt omfang så tænker jeg da at medicin kan være en god mulighed, men prøv at holde det på så lav en dosis at du selv kan arbejde med angsten.

 

medicin mod angst

Pernille har valgt at sige ja tak til angstdæmpende medicin, læs hvorfor:

 

Hvorfor valgte du at tage medicin mod angst?

Udover angst lider jeg også af ADHD og OCD.

Jeg har lidt af angst siden teenageårerne – vidste “bare” ikke den gang at det var decideret angst. Jeg udviklede angstanfald og panikanfald og det eskalerede …. Jeg forsøgte hjælp via tankefeltterapi, hvilket også gav mig rigtig meget, men på et tidspunkt kunne hun ikke hjælpe mere. Jeg “lod mig overtale” og startede op på Sertralin.

Efter cirka 3-5 måneder var jeg oppe på 150 mg og det er super. Jeg har ikke katastrofetanker overhovedet! Jeg kan stadig tænke åh – en ambulance … det er nok min datter eller… men jeg kan parkere tanken og ikke lade den tage over.

 

Hvordan fik du angst medicin – gik du hos din læge eller hos en psykiater?

Læge på voksen psyk. 

 

Hvilken angst medicin tager du og hvorfor får du lige præcis den medicin?

Sertralin – den virker bedst mod generaliseret angst (lægens vurdering) og har derudover også dæmpet min OCD betydeligt.

 

I hvor mange år har du taget angstmedicin?

3 år.

 

Hvordan hjælper angstdæmpende medicin dig i din hverdag?

Ingen katastrofetanker, bedre til at kontrollere min angst.

 

Hvilke bivirkninger giver angstmedicinen dig?

Vægtøgning, men det er stoppet nu.

 

Der er også mange som er bange for den fysiske og psykiske afhængighed af medicin, hvad er dine oplevelser med afhængigheden?

Jeg er ligeglad – hellere være afhængig af angstdæmpende medicin end slave af angst.

 

Hvordan ser du din fremtid – med eller uden angstdæmpende medicin?

Min fremtid er grundet mine livsvilkår som en tåget dis – men jeg tager hver dag som den kommer og jeg elsker livet. Blev skilt i januar i år – hvilket nok var utænkeligt uden medicin (for tænk på alt det jeg selv skulle stå for!!!)??

 

Har du et godt råd til ham eller hende, som står og overvejer fordele og ulemper ved vælge angstmedicin?

Tag imod – jeg tænker af og til på hvordan mit liv ville have været, hvis jeg havde fået angstdæmpende medicin tidligere… Jeg ville f.eks ikke have “smittet” mine børn med min angst.

 

 

Skriv en kommentar, hvis der er noget, du kan bruge fra indlægget. Tak fordi du læste med idag Hjælp til angstAngst hvad kan man selv gøre?

angst meditation

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få samtidig mine 7 konkrete råd og værktøjer til at få angsten væk.

JA TAK, JEG VIL GERNE TILMELDE MIG

 

(Visited 14.124 times, 2 visits today)
Gratis e-bog: Når angsten puster dig i nakken
Close

Få min Gratis E-bog "Når angsten puster dig i nakken"

★ Angst, stress og vrede - hvordan giver jeg slip?
★ Er varig angst farligt for helbredet?
★ Hvornår ved jeg, at angsten er på retur?
★ Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen gratis
Share This