Jeg vil rigtig gerne vide mere om diagnosen ængstelig eller evasiv personlighedsforstyrrelse, er det noget, I ved noget om?

Jeg er desværre bange for, at jeg lider af diagnosen ængstelig personlighedsforstyrrelse.

Siden jeg har været helt lille, har jeg prøvet at gemme mig for mange mennesker, som jeg tænkte, at jeg ville få angst over at møde.

Tankerne kører helt væk for mig, så jeg kan blive så nervøs for, hvis jeg møder en, jeg ikke vil møde, at jeg ikke kan gå ud.



Hilsen Mette

Hej Mette

For at opfylde kriterierne for at have en evasiv personlighedsforstyrrelse skal man både opfylde nogle generelle kriterier for overhovedet at have en personlighedsforstyrrelse, og nogle specifikke kriterier, som gælder særligt for den ængstelige personlighedsforstyrrelse.

Ens praktiserende læge kan henvise til en psykiater, der kan foretage vurderingen af, om man opfylder kriterierne for at have en ængstelig eller evasiv personlighedsforstyrrelse.

Den ængstelige, evasive personlighedsforstyrrelse er karakteriseret ved en følelse af ængstelse, anspændthed, usikkerhed og mindreværd.

Læs også: Medicin mod angst <<

Man stræber efter anerkendelse og følelsesmæssig varme, og har en udtalt overfølsomhed for afvisning og kritik, med frygt for at knytte sig til andre mennesker.
Desuden er der tendens til at undgå forskellige aktiviteter på grund af en overdreven frygtsomhed for mulige farer eller risikomomenter ved selv helt dagligdags forhold.

Generelt om personlighedsforstyrrelser kan siges, at de er udtalte forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærdsmæssige tilbøjeligheder, som ikke er følge af organisk eller anden psykisk lidelse.

De omfatter adskillige af personlighedens områder, specielt holdning, følelsesliv, impulskontrol og forholdet til andre.

Forstyrrelserne medfører unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig adfærd, der oftest går ud over personen selv eller skaber vanskeligheder i forhold til omgivelserne. Forstyrrelsen har varet siden barndommen eller ungdommen.

Mange mennesker kan nok nikke genkendende til dele af ovenstående beskrivelse, da man sagtens kan have nogle af de nævnte egenskaber, uden at man dermed har en ængstelig personlighedsforstyrrelse.

Mange mennesker kæmper fx i perioder med lavt selvværd, anspændthed, forskellige former for angst, depression eller tanker, der påvirker ens følelser og kropslige fornemmelser og fører til, at man undgår forskellige sider af livet – og dette betyder altså ikke i sig selv, at man har en ængstelig eller evasiv personlighedsforstyrrelse.

Læs også: 3 fødevarer, der forstærker din angst og panikanfald <<

Det lyder på dit spørgsmål, som om du har kæmpet med angst i sociale situationer længe uden at finde en måde at håndtere det på, og jeg vil derfor foreslå, at du bestiller tid til en samtale med din læge, så du dels kan bliver klogere på, hvordan du skal forstå dine vanskeligheder, dels kan blive guidet til at få hjælp.



Med venlig hilsen
Nina Hestbech - Autoriseret psykologangst meditation

Skriv en kommentar, hvis der er noget, du kan bruge fra indlægget. Tak fordi du læste med i dag Hjælp til angst